Et århundrede på vandring
1700-tallet er – blandt meget andet – et århundrede befolket af mennesker på vandring efter dannelse, lykke, arbejde eller noget helt fjerde. Vores forgængere i 1700-tallet rejste lystigt på tværs af europæiske landegrænser og fra den ene del af det samlede danske monarki til den anden.
Forfatteren og historikeren Ludvig Holberg, for eksempel, tog fra Bergen til København for at få sig en uddannelse og begav sig ud på flere dannelsesrejser i det europæiske udland. På en af dem var hans skib lige ved at blive angrebet af sørøvere i Middelhavet. Holberg stod klar med kården ved sin side, men gik fri, da piraterne i stedet angreb naboskibet. Det var ikke ufarligt at rejse dengang.
De fleste danskere rejste dog ingen steder. I det meste af århundredet bandt enten landmilitsen eller stavnsbåndet bønderne til det samme sted.
Men selv fæstebønder kunne have rejsefeber. Den fynske bondesøn Rasmus Nyerup fik for eksempel fripas af den lokale herremand og rejste den lange vej til København for at gå på universitetet. Med tiden blev han chef for Universitetsbiblioteket, der dengang lå i den selv samme sal, hvor du kan opleve udstillingen #dinhistorie. Blandt bibliotekets bogreoler lagde han grunden til Nationalmuseet, mens hans fem brødre blev tilbage i den fynske plovfure.
Både Holberg og Nyerup rejste ud for at studere, men mange andre rejste rundt for at finde arbejde. Det kan man blandt andet se i de henvendelser, vi får fra slægtshistorisk interesserede som svar på vores efterlysning af familiegenstande med gode historier fra 1700-tallet.
Der er historien om en ung tysk musiker, der som 16-årig tager til Wien og får arbejde hos først én fyrste, så en anden, hvorefter han sætter kursen nordpå og bliver oboist og klarinettist i livgardens musikkorps i København. Der er historien om en anden tysker fra Magdeburg, der bliver gift i København og udgiver et dansk tidsskrift sammen med forfatteren Christen Pram – der i parentes bemærket er født i Norge. Og der er beretningen om en hattemager fra Holsten, der forsøger sig som musketer i Rendsborg, men ender i tugthuset i Odense.
Vi har fået henvendelser om folk, der blev, og folk, der rejste. Til og fra Færøerne og Norge. Og De Vestindiske Øer. Men vi vil gerne have endnu flere. Så hvis du har en familiegenstand fra 1700-tallet med en god historie, som vi må låne til udstillingen #dinhistorie i Rundetaarn, hører vi meget gerne fra dig. Nu om dage kan posten jo sagtens komme frem, selv om bælterne skulle fryse til.
