De schweiziske aner

For tre-fire måneder siden gik vi i gang med at efterlyse genstande til udstillingen #dinhistorie i Rundetaarn, og vi har fået mange spændende henvendelser.

Den 31. maj er sidste dag for indsamlingen af genstande, og så vender vi blikket mod de ting, der er kommet ind. Der skal tages mål, skitseres og monteres. Deres historier skal fortælles. Men før alt det skal de udvælges. Og det er vi så småt gået i gang med.

Det er ikke altid nogen let sag at finde ud af, hvad der skal med på udstillingen, og hvad der ikke skal.

Det første kriterium er, at genstanden skal være fra 1700-tallet. Eller rettere sagt – det skal den egentlig ikke nødvendigvis. Den kan også være ældre, men der skal være en historie fra 1700-tallet knyttet til den. Og den historie skal være en familiehistorie. Det går altså ikke, at jeg kommer stillende med en smuk gammel samovar, min oldefar har købt på auktion i 1920’erne – for så har den ikke været i familien længe nok!

Men tiden er ikke det eneste udvælgelseskriterium. Der er også et geografisk. Vi har skrevet i efterlysningen, at vi var på jagt efter genstande og historier fra høj og lav og fra alle dele af riget, som det så ud i 1700-tallet. Vi har her lagt os op ad den historiske festival Golden Days, som projektet indgår i, og som i år fokuserer på 1700-tallet og ikke mindst Danmarks internationale forbindelser og udvekslinger i århundredet. Dem vil vi også meget gerne have med – bare der altså er en eller anden forbindelse til det i øvrigt ret betragtelige område, den danske konge regerede over dengang.

Derfor har vi set os nødsaget til at takke nej til en henvendelse, vi har fået fra en person i Nordjylland. Han er ud af en spændende familie, som rummer gode historier både fra det 19. og det 20. århundrede – og også fra det 18., som vi er ude efter her.

Hans mormor er født Florence de la Harpe de Rolle og havde som en af sine forfædre Amédée de la Harpe, som var general under Napoleon under felttoget i Italien. Generalen korresponderede med sin fætter, Frédéric-César de la Harpe, der en overgang var huslærer for den senere zar Alexander I af Rusland og senere blev den første præsident i Schweiz.

Frédéric-César de la Harpe var født i Schweiz, men i tidens ånd opholdt han sig på skift i flere europæiske lande – blandt andet i Frankrig, hvor Den Franske Revolution inspirerede ham til at planlægge et oprør mod Bern, den tysktalende kanton, som hans egen fransktalende kanton lå under for. Schweiz var dengang en løst sammenknyttet sammenslutning af selvstyrende kantoner, hvor de rigeste bestemte over de fattigste. Men det hørte op, da de la Harpe i 1798 blev den nye centralregerings første præsident.

Den person, der henvendte sig, ejer flere kobberstik med portrætter af sin forfader, af fætteren og af dennes arbejdsværelse samt bøger om disse personer. Han har også en kaffekande i sølv, der er stemplet omkring 1770 i Lausanne, hovedbyen i de la Harpes schweiziske hjemkanton. Der er ikke nogen familieoverlevering om, at det skulle være de la Harpe, der har drukket sin morgenkaffe af den – men det kunne da være sjovt!

Frédéric-César de la Harpe var muligvis også en tur omkring Danmark. I hvert fald mindes vores kilde fra sin barndom, at han under et besøg hos familie i Schweiz, vistnok i 1946, har set en dansk orden, der skulle have tilhørt de la Harpe.

Alt dette er mægtig interessant og en vigtig brik i 1700-tallets europæiske historie. Der er bare lige det ved det, at mormoderen først kom til Danmark omkring 1895, da et bankkrak ruinerede alle grene af familien. Så der er altså en lige forbindelse helt tilbage til det århundrede, som vi gerne vil vise genstande fra – men vi må afstå fra at vise dem, fordi de tilfældigvis ikke kommer fra et sted, hvor den danske konge regerede.

Det er egentlig lidt en skam. Men heldigvis har vi så kunnet fortælle historien her på siden. Tak til vores kilde og hans schweiziske aner!