– Det er lidt af en detektivopgave at finde løsningen på problemet, og selv om natten, når jeg sover, kan der dukke en løsning op, fortæller Laila Månsson. Og Inger Rasmussen har det på samme måde:

– Allerede i halvvågen tilstand begynder jeg at vende og dreje et emne inden for slægtsforskningen og må simpelthen op og begynde at forske i sagen, siger hun.

Læs mere om, hvorfor de to ambasadører slægtsforsker, på vores underside Ambassadører.

For hans medambassadør Aino Vibeke Kronsell var det en gammel familiebibel, der vakte hendes interesse for at finde frem til forfædrene og deres historier.

Læs mere om Henrik Prætorius’ og Aino Vibeke Kronsells interesse for slægtsforskning på vores underside Ambassadører.

Titlen kopist blev tidligere brugt
om en embedsmand i statsadministrationen.
Det var før kopimaskinernes tid,
og det var nødvendigt at kopiere sine breve, før man sendte dem,
så man kunne huske, hvad man havde skrevet.

Nogle kopister var meget dygtige.
En enkelt var en ren kunstner.
Han hed August Mencke.

August Mencke er tiptiptipoldefar
til Aino Vibeke Kronsell,
der har forsket i sin slægt
og fundet ham i en gammel folketælling.

Hun har fundet ud af,
at August Mencke
er født omkring 1736.

31 år senere kom der en bibel, gammel og slidt, ind i familien.
Der manglede halve og kvarte sider,
men Mencke limede papir ind,
hvor bogen var gået i stykker,
og skrev den manglende tekst.

Kun fordi blækket har skiftet farve,
kan man se, at noget af teksten er
skrevet i hånden
og ikke trykt.

Så dygtig var kopisten.

Forsøg med udstillingstekster
Sideløbende med indsamlingen af genstande med spændende historier til udstillingen #dinhistorie gør vi os overvejelser over, hvordan genstandene og historierne skal formidles, når udstillingen løber af stabelen fra den 28. august til den 3. oktober i Rundetaarn.

En af de metoder, vi har kig på, er den såkaldte Ekarv-metode. Den har navn efter svenskeren Margareta Ekarv, der har brugt sine erfaringer med at skrive bøger for voksne ordblinde til at udforme udstillingstekster.

Når man læser tekster på en udstilling, er der nemlig en mængde faktorer, der gør, at man ikke kan koncentrere sig på samme måde, som hvis man sad derhjemme i sin læsestol.

Når man læser udstillingstekster, kan lyset være dårligt, teksten kan sidde for højt eller lavt, og en skoleklasse kan fare larmende forbi. Og så hjælper det altså ikke, hvis sætningerne er for lange, bliver delt midt i en meningssammenhæng, eller hvis teksten er skrevet i et upersonligt kancellisprog.

Ovenfor har vi forsøgt at fortælle historien om en gammel familiebibel med inspiration fra Ekarv-metoden. Bibelen ejes af Aino Vibeke Kronsell, der har sagt ja til at være ambassadør for slægtsforskningen i forbindelse med projektet #dinhistorie.

Forestil dig, at du ikke sidder bekvemt bag skærmen, men står i en udstillingssal, hvor sollyset spiller distraherende hen over teksten, mens damen ved siden af fortæller sin søster om en oplevelse i slagterforretingen i går. Fuglene pipper, og kaffemaskinen rumler, men du vil faktisk vældig gerne kende historien bag den smukke bibel, der ligger i montren foran dig.

Hvad synes du så om teksten?